Forfatter: Monika Fagerholm genre: Roman Year: 1998 ISBN: 8762100769
|
|
|
"Jeg er Diva, alt jeg fortæller, er sandt. Luk øjnene, drøm om det smukkeste der findes. Åbn øjnene igen. Se mig. Pigekvinden DivaLucia. Tretten år, snart fjorten. BabyWonder. Hende man ikke troede fandtes." Diva er vild i hjertet. Hun er sulten - efter mad, efter mænd, efter kvinder, efter viden. Hun er en forførende pigekvinde, som elsker matematik, og på sin helt egen måde udregner hun livets regnestykker. Sammen med sin mor og brødrene Mellembjørn og Storebjørn (selv er hun Lillebjørn) bor Diva i en lejlighed i forstaden Värtbyhamn. For Diva findes der ingen grænser mellem løgn og sandhed, og hendes sansning af verden er på samme tid både barnlig og foruroligende voksen. Hun opfinder sit helt eget sprog og opdeler mennesker i kategorier. Mellem "kysogkramfugle" og ishockey"gutter" formår den skønne Diva at forme sin helt egen verden. Diva er historien om metamorfosen - om gråzonen mellem barne- og voksenuniverset, fortalt med en fandenivoldsk sort humor. Om Diva har pressen skrevet: "Diva er ualmindelig. Bogen om hende er ikke mindre ualmindelig. En ualmindelig præstation, der overrumpler sin læser med et sprælsk sprog og stort vid." - Kamila Löfström Kristensen, Ekstra Bladet ****** "Sproget er så vitalt og frit fabulerende og den fantasifulde pigelil Diva så på én gang irriterende og indtagende." - Solveig Gade, Jyllands-Posten "Det er på mange måder en meget alvorlig bog. Såvel alvoren, som det sproglige overskud er en gave." - Eva Pohl, Berlingske Tidende "En stor, vild og sprudlende bog om en næsten-voksen piges lyst til livet." - Peer S. Høgsbro, Urban (4) "Fagerholm har ramt en på en gang rablende og naiv stil, der er meget, meget liv- og fatasifuld og har sin helt egen smag og strøm. Romanen byder på en meget raffineret sanselighed, og Divas forslugenhed på livet er smittende." - Christa Leve Poulsen, Børsen "Man bliver dejligt svimmel efter turen i pubertetscentrifugen - og glæder sig over beskrivelsen af et menneske, der endnu ikke har tabt troen på livets uendelige muligheder." - Michael Eigtved, B.T. "En sproglig beruselse og en rørende beretning." - Kasper Lezuik Hansen, Kristeligt Dagblad "Jeg kan simpelt hen ikke få den ud af mit hoved hun har igen fået os til at huske hvordan det er at være fuld af længsel efter alt i verden." - Åsa Beckman, Dagens Nyheter "Det er længe siden jeg har læst noget så sultent, inspirerende, befriende, livgivende." - Nina Solomin, Svenska Dagbladet Monika Fagerholm, finlandssvensk forfatter, er født 1961. På dansk er tidligere udkommet "Skønne kvinder ved vandet" (Rosinante 1996). Diva var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 1999.
|
|
|