Forfatter: Ken Follett genre: Thriller ISBN: 9788777146039
|
|
|
»Follett kan sin metier. Det er underholdende, medrivende og høj-dramatisk. Han skriver godt og så troværdigt, at man sluger det hele råt - sådan da. Superb underholdning« - B.T. Fem kvinder - en flirt, en morder, en pengeskabstyv, en drag-queen og en aristokrat, der ikke er vant til at adlyde ordrer - udgør gruppen ´Allikerne´, der under ledelse af Flick drager af sted på en farlig mission i det besatte Frankrig. Krigen nærmer sig sin afslutning, D-dag står for døren, men først skal tyskernes vigtigste kommunikationscentral saboteres. De Allierede ved, hvor den ligger, og har forgæves forsøgt at ødelægge den før - flere gange - men nu er tiden knap, og der er kun det sidste desperate forsøg tilbage: at sende en gruppe kvinder af sted, der har det tilfælles, at ingen af dem, bortset fra Flick, er trænet i sabotagearbejde. Til gengæld er Flick en usædvanlig god agent, der har været på mange missioner i Frankrig og derfor har et indgående kendskab til den franske modstandsbevægelse. Hvis den nådesløse Dieter Franck fra Rommels efterretningstjeneste får fingre i hende, vil han ikke sky nogen midler for at tappe hende for oplysninger. Og han ved, at hun er på vej!
|
|
|