Forfatter: Julian Barnes genre: Roman ISBN: 8774458345
|
|
|
En ældre engelsk rigmand, Sir Jack Pitman, har efter en strålende karriere som forretningsmand - fortrinsvis baseret på bedrageri og svindel - købt øen Isle of Wight i Den Engelske Kanal. Her opbygger han et gigantisk turistmekka, hvor velhavende besøgende tilbydes den ultimative britiske kulturoplevelse: Alt hvad der er engelsk, hele det gamle England som historisk forlystelsespark. Som leder af sin omfattende stab har Sir Jack ansat Martha Cochrane. Hun er i slutningen af trediverne, intelligent, resolut, bestandig på jagt efter sandheden bagom tingene og sin egen identitet. Englang, England - som turistparadiset hedder - bliver en overvældende succes. Men Sir Jack kan ikke helt nyde sin berømmelse, for Martha gør ham med tiden rangen stridig som leder af foretagendet, og den falske Robin Hood truer med at blive ægte. Med Martha som den centrale figur har Julian Barnes på ny skrevet en vittig, grotesk og totalt anderledes roman. En legende alvorlig fremtidshistorie om forfalskningens magi, længslen efter autencitet og nødvendigheden af at opfinde fortiden. Og man behøver ikke at vide noget om England i forvejen, man får det hele hos Barnes.
|
|
|