Forfatter: Lisa Jewell genre: Roman Year: 2005 ISBN: 8777147839
|
|
|
»Lisa Jewells romaner er charmerende, varme og kloge.« - Marian Keyes Vince har faktisk haft, hvad man kalder en grum barndom. Som baby så han nogenlunde normal ud, men i løbet af opvæksten, hvor andre børns ansigtsknogler ´falder på plads´, voksede Vinces underkæbe til groteske proportioner: Et underbid så stort havde man sjældent set, og at kysse piger var en umulighed blandt meget andet. Derfor er Vince stadig jomfru og tåkrummende genert over for piger, da han som nittenårig og efter en kæbeoperation på en campingferie møder Joy, pigen i vognen overfor! Og under over alle undere, Joy synes, at den stammende dreng med det blodrøde ar langs kæben er sexet. Ferien, som ellers tegnede ualmindelig trist, tager en brat vending. Eller rettere TO, for efter en uforglemmelig aften og nat vågner Vince og ser til sin rædsel, at nabovognen er væk, og at Joy kun har efterladt en besked, som regnen har vasket det meste væk af. ... jeg skammer mig sådan er det eneste, Vince kan tyde, og han er naturligvis fuldstændig sønderknust. Årene går, Joys liv halter af sted, Vinces går på bedste beskub, når man nu ikke kan glemme sin første kærlighed. Men en dag begynder en kat at vandre mellem to huse i villakvarteret, og pludselig får Vince muligheden for at høre, hvad det egentlig var, Joy i sin tid skammede sig sådan over. Spørgsmålet er, om han tør række ud og gribe chancen.
|
|
|
Gennemsnit: 3,5 (6 Score)
|
|