Forfatter: Elisabet Nemert genre: Historisk roman Year: 2005 ISBN: 8779011993
|
|
|
Året er 1792. Præstedatteren Angelica bor sammen med sin far og sin elskede lillesøster i den idylliske engelske landsby Rosedale, men længes efter at komme væk og ud i verden. Da barndomsveninden skal til Frankrig for at giftes med en fransk adelsmand, inviteres Angelica med til slottet Polignac som selskabsdame for sin veninde. På trods af farens bekymringer over at sende sin datter til revolutionens Frankrig tøver den unge pige ikke med at sige ja. Fra første øjeblik føler Angelica, at hun er trådt ind i et fantastisk eventyr, og livet på slottet er alt, hvad hun har drømt. Hun nyder skønheden og rigdommen. Men under den vidunderlige overflade oplever hun intriger, mørkt begær og et helt anderledes menneskesyn. På samme tid breder skrækken og volden sig under Robespierres regime. Uroen når inden for slottets mure, og Angelica bliver draget ind i en kæde af dramatiske begivenheder, som fører hende til Paris, magtens og revolutionens centrum. Her møder hun David, der får en afgørende indflydelse på Angelicas skæbne. Rovfuglenes tid er en spændende og sensuel kærlighedsroman, som foregår i en af historiens mest dramatiske perioder. Den er samtidig en inspirerende fortælling om en naiv pige, der udvikler sig til en modig ung kvinde.
|
|
|
Gennemsnit: 4,25 (4 Score)
|
|