Forfatter: Vikram Seth genre: Roman Year: 2000 ISBN: 8777143981
|
|
|
Som unge musikstuderende i Wien havde Michael og Julie en hed kærlighedsaffære, men Michael har et nervøst sind, og efter et sammenbrud forlod han studierne, byen - og Julia. Da han kom til sig selv igen, var det for sent: Julia var væk, hans breve blev ikke besvaret, Julias familie ville ikke fortælle ham, hvor hun var rejst hen. Årene er gået, men han har aldrig glemt hende! En dag, mange år efter hjemkomsten og efter at han har etableret sig som andenviolinist i en kvartet, får han pludselig øje på hende på det øverste busdæk i en modsatkørende bus i en af det myldrende Londons mange gader, og det bliver en hel besættelse for ham at opspore hende. Da det lykkes, fortæller Julia ham, at hun er gift og har et lille barn. Men der er også ting, hun ikke fortæller ham, og Michael undrer sig. Julia bliver midlertidigt optaget i kvartetten, som skal spille koncert i Wien, og et umuligt forhold mellem dem blusser op igen. Den eneste Musik er en passioneret kærlighedsfortælling, der kredser om det musiske i tilværelsen. Måden, Vikram Seth væver sin historie ind og ud mellem al musikken, gør den til noget helt enestående... Seth mestrer sit romanhåndværk - dialog, atmosfære, figurer og plot - til fuldkommenhed", Jyllands-Posten. Vikram Seths roman foregår på mere end een måde i musikkens verden. Det er den bedste skildring jeg nogensinde har læst af, hvad der får folk til at spille klassisk musik... Men samtidig er det altså en passioneret kærlighedsroman... og (det) står til troende, at der ikke er mange andre forfattere på den internationale scene i dag, der skriver blot tilnærmelsesvis så musikalsk som han. (Berlingske Tidende)
|
|
|
Gennemsnit: 3,5 (2 Score)
|
|