The Great Gatsby Forfatter: F. Scott Fitzgerald genre: Klassiker Year: 1925 ISBN: 9788702127072
|
|
|
Den Store Gatsby handler om den fattige outsider Jay Gatsby, der ved spritsmugling har svunget sig op til rigdom og succes, alt sammen for at vinde sin ungdoms elskede, den legendariske skønhed Daisy, tilbage. Hun har giftet sig med den ekstremt rige levemand Tom Buchanan, der er forhenværende sportsstjerne.
Efter Første Verdenskrig sætter Gatsby sig to mål: at blive rig og at vinde Daisy tilbage - hvilket for ham er et og det samme. Naivt har han bygget et flot hus på Long Island, en tom skal, der stråler af rigdom og succes og vrimler med festende folk, han knap nok kender, for at komme på niveau med overklassepigen, der svigtede ham. Da hun endelig indfinder sig, udvikler begivenhederne sig med samme tragiske uafvendelighed som i et græsk drama og med fortælleren, den distancerede, næsten kyniske, Nick Carraway, som et kommenterende græsk kor.
Den Store Gatsby er et portræt af jazztiden i al dens dekadence og overflod, og er som billede på den amerikanske drøm blevet en fast bestanddel af amerikansk mytologi.
|
|
|
Gennemsnit: 3,53 (32 Score)
|
|