And the Mountains Echoed Forfatter: Khaled Hosseini genre: Roman ISBN: 9788763829243
|
|
|
Khaled Hosseini er en af vor tids mest succesrige romanforfattere. Han debuterede med Drageløberen i 2003 og fulgte i 2007 op med Under en strålende sol. Begge bøger har på verdensplan solgt over 40 millioner eksemplarer i mere end 70 lande og her i Danmark har de til sammen solgt over 600.000 eksemplarer. Efter seks års ventetid er Khaled Hosseini tilbage med en ny stor og bevægende roman. Og bjergene gav genlyd er en familiefortælling fortalt gennem flere generationer, om brødre og søstre, om hvordan de elsker, sårer, bedrager, ærer og ofrer sig for hinanden. Og hvordan de valg, vi træffer, kan få konsekvenser ikke bare for os selv, men gennem generationer. Kort sagt: En fantastisk læseoplevelse om det at være menneske på godt og ondt, og om at rumme alle muligheder i os. Pressen skriver: »Khaled Hosseini har skrevet en bog om livets store tab, der genlyder af sorg og håb på samme tid. Sorg over tab og håb om, at det tabte genvindes på en ny og lykkeligere måde, end man havde forestillet sig det. Hvad enten det tabte er den kæreste søster, den forgudede far - eller det elskede fædreland.« - Kathrine Lilleør, Berlingske****** »Og bjergene gav genlyd er stor fortællekunst.« - Hans Bjerregaard, Ekstra Bladet***** »Hele vejen igennem skriver Hosseini medrivende og billeddannende.« - Helle Hellman, Politiken***** »Medrivende, rørende og sønderrivende brutal . en helt uforglemmelig bog.« - Louise Windfeld-Høeberg, Information »Khaled Hosseinis sprog er mageløst, intenst og lyrisk på samme tid, og han drager læseren ind i sit værk med en intensitet og sproglig virtuositet, der skaber billeder i hovedet og nuancerer de miljøer, han beskriver, om det så er Kabuls støjende storbymiljøer eller fattige familiers trange kår på landet.« ****** - Lisa Ludvigsen, Kultunaut.dk ***** - Go´ Morgen Danmark »Og bjergene gav genlyd er en generøs roman, så medrivende, at man har svært ved at lægge den fra sig.« - K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende
|
|
|