Forfatter: Deon Meyer genre: Deckare Year: 2003 ISBN: 9788721027605
|
|
|
En rigt facetteret og åndeløst spændende thriller, som giver et tankevækkende billede af det nye Sydafrika. Thobela (Tiny) Mpayipheli, tidligere frihedskæmper og narko-håndlanger, har forladt sin voldelige fortid og er begyndt at bygge et nyt liv op med en ny familie. Men fortiden er ikke død, og da Mpayiphelis tidligere chef bliver kidnappet og beder om hans hjælp, befinder han sig i løbet af forbløffende kort tid på en stjålen motorcykel på vej gennem det sydafrikanske landskab. En diskette med følsomme oplysninger om den sydafrikanske regering skal bringes til Zambia, tusinder af kilometer væk, hvor kidnapperne befinder sig. Både politiet og den sydafrikanske efterretningstjenestes militære styrke sættes ind i jagten på den flygtende motorcyklist, mens pressen skiftevis dæmoniserer og heroiserer den natlige rytter. Og imens må Mpayipheli kæmpe imod de kræfter, som vil føre ham ind på voldens vej igen. Den sydafrikanske forfatter Deon Meyer er en af krimigenrens hastigst stigende stjerner.
|
|
|
Gennemsnit: 3,33 (3 Score)
|
|