Forfatter: Marian Keyes genre: Roman ISBN: 9788763826563
|
|
|
Efter et par års ufrivillig skrivepause er Marian Keyes nu tilbage. Hun har de seneste år kæmpet med en depression, som hun åbenhjertigt har fortalt sine fans om i sit nyhedsbrev. Vejen ud af depressionen fandt hun i bagning, og hun er netop nu aktuel i England med bagebogen Saved by cake. Det fik hende også i gang med romanskriveriet igen. I En sag for Helen Walsh vender Marian Keyes tilbage til et kendt og elsket persongalleri og skriver historien om den femte og sidste af Walsh-søstrene, Helen, der befinder sig langt inde i depressionens tåger. Helen er 34 år og privatdetektiv, eller måske var privatdetektiv, for det er længe siden, at hun har haft en sag at opklare, og hun er netop blevet tvunget til at opgive sin lejlighed og flytte hjem til mor og far igen. Gudskelov dukker der imidlertid et job op: rockstjernen Wayne Diffney er forsvundet umiddelbart inden en stor reunion-koncert med boybandet Laddz, og Helen har nu en uge til at finde ham, uden at pressen og offentligheden får nys om, at han er væk.
|
|
|