Forfatter: Philip Pullman genre: Historisk roman Year: 2010 ISBN: 9788779734043
|
|
|
En totalt overraskende, ny og kontroversiel genfortælling af Jesusmyten af den engelske bestsellerforfatter, hvis forfatterskab med mere end et dusin bøger oversat til dansk næppe behøver nogen præsentation. Pullman er verdenskendt for sine ungdomsromaner i fatasy-genren. I Pullmans første egentlige voksenroman er Jesus og Kristus to personer. Født samtidig, ja tvillinger faktisk, vokser de op sammen. Pullman følger nøje de evangeliske beretninger fra Biblen, med hele det farverige galleri af personer og episoder. Fortællingens kerne og udgangspunkt er Jesus Kristus-figurens dobbelte karakter: mennesket Jesus og Kristus, Guds søn. Det er historien om, hvordan den oprørske, anarkistiske og karismatiske Jesus gennem sit korte levned og de åbenbarede ´mirakler´ og gerninger, han foretager, bliver til den bibelske Messias, Guds søn. Men hele tiden og som tiden går fulgt på afstand – som en skygge – af tvillingebroderen Kristus, der gennem sine møder med en gådefuld og ukendt fremmed – The Stranger – på én gang accepterende og bekymret, tøvende, usikker og modvilligt, påtager sig rollen som iagttagende, registrerende krønikeskriver og levnedsskildrer.
|
|
|