Forfatter: Åsa Larsson genre: Roman ISBN: 9788770537520
|
|
|
En bjørn bliver skudt i Lainio i nærheden af Kiruna. I dens mave finder man dele af en menneskehånd. Nogle måneder senere bliver Sol-Britt Uusitalo stukket ihjel i sit hjem med en trebenet høtyv. Da anklager Rebecka Martinsson kigger nærmere på den myrdede kvindes baggrund, viser det sig, at usædvanlig mange af hendes nærmeste er døde. Den eneste over levende er Sol-Britts barnebarn, den syvårige Marcus. Næsten hundrede år tidligere, i 1914, kommer Elina Pettersson, en ung lærerinde fuld af forandringsiver og fremtidsdrømme, til Kiruna med sin kuffert fuld af bøger for at give minearbejdernes børn lidt lærdom. Hun indleder et forhold til Kirunas store mand, direktør Hjalmar Lundbohm, men ondskaben rører på sig, og den kommer til at forplante sig gennem generationer. Som offer til Molok er femte, selvstændige spændingsroman om Rebecka Martinsson, der stadig foretrækker livet i Kiruna-området frem for kæresten og karrieren i Stockholm. »Hun er en af de bedst skrivende svenske krimiforfattere - af begge køn ... Det er bare om at komme i gang med læsningen af bind 5 eller begynde med nummer 1, hvis man har Åsa Larsson til gode.« Fem hjerter ***** - Mette Højbjerg, Politiken. »Larsson skriver simpelthen fremragende spændingslitteratur. På én gang poetisk og brutal, ofte hemingway´sk i sine korte, knappe sætninger og fortættede dialoger. Der er samtidig en kulturel- og naturmæssig fylde i sprog og handlingsgang, samt en dybde i alle bogens persontegninger, som løfter ´Som offer til Molok´ op i et skønlitterært niveau, hvor de færreste nordiske krimier befinder sig i dag.« Fem stjerner.***** - Jens Andersen, Berlingske »Svenske Åsa Larssons krimier fra Kiruna-området er fyldt af fascinerende portrætter af en egn og nogle mennesker, og så er de velskrevne og spændende.« - Kristeligt Dagblad. »Åsa Larsson - Sveriges sande krimidronning - hudfletter køn, magt og ære i sin femte krimi fra det isnende kolde Kiruna.« - Fyns Amts Avis
|
|
|
Gennemsnit: 3,67 (6 Score)
|
|