The Shell Seekers Forfatter: Rosamunde Pilcher genre: Roman ISBN: 8777144422
|
|
|
Romanen er velskrevet og underholdende, de gode personer er hyggelige bekendtskaber, og de tre kærlighedshistorier er smukke, skrev Fyens Stiftstidende. Dette er historien om familien Keeling i tre generationer. Hovedpersonen, Penelope Keeling, nærmer sig afslutningen på sit liv og ser i glimt tilbage på det persongalleri, der har befolket hendes verden i mere end tres år. Hendes liv har ganske vist ikke været mere bevæget end så mange andres, der levede under og efter 2. Verdenskrig. Men det særlige ved Penelope var hendes evne til at samle kærlighed og venner om sig. Det var den egenskab, der førte hende frelst igennem sorger og besværligheder, og som også nu i hendes livsaften giver hende kræfter til at tage opgøret med to af sine børn og selv tage en beslutning om, hvad der skal ske med "Konkyliesamlerne", det billede hendes far malede og forærede hende, og som er bindeleddet mellem fortid og nutid.
|
|
|